BrilleLeif - Så skal du  se
VelkommenBrilleLeif MobilSynsprøve /  Hjemmesynsprøver /  Kalender /

Hjemmesynsprøver kan være en god måde at løse et praktisk brilleproblem på.

Hvis du er:

  • Gangbesværet
  • Bevægelseshæmmet
  • Sengeliggende
  • Føler at det er svært at komme ud
  • Psykisk syg

Eller hvis du har et specielt synsproblem, der kræver at jeg, på stedet, skal vurdere dine:

  • Individuelle synskrav og synsbehov i forbindelse med en bestemt arbejdsprocess
  • Behov for briller i forbindelse skærmarbejde. Skærmbriller, IT-briller.
  • Særlige belysningsforhold hjemme eller på dit arbejde
  • Belysnings og brillebehov i.f.m. Hobby f.eks. Oliemaling, Porcelænsmaling, Modelbygning, Ikonmaleri m.fl.

Jeg har stor erfraing i at gennemføre synsprøver under mange forskellige forhold.

  • Hjemme hos dig selv
  • På din arbejdsplads
  • På hospitalet
  • På plejehjemmet

Jeg har fra mit mangeårige virke, som Optiker foretaget synsprøver så mærkelige steder som i et vaskeri, på skibe og små både, i køkkener, i et skolekontor, i et sløjdlokale, i tandklinikker, røntgenlokaler, skyllerum, private hjem, militærbaser, flådebaser, dagligvarebutikker og hoteller.

Hver gang har jeg haft mit specialudviklede, transportable synsprøveudstyr med mig.

Jeg kan nemt bringe mit udstyr til hjemmesynsprøver med til det sted hvor du er eller foretrækker at være.

Efter synsprøven kan du prøve den nye styrke i en prøvebrille så du kan sammenligne med din gamle brille, se fjernsynet, læse i den gode stol eller med den lampe, som du plejer at bruge.

Jeg vil også demonstrere hvordan god belysning kan have en positiv indflydelse på dit syn.

Du får desuden mulighed for at prøve et pænt udvalg af forskellige briller samtidig.

For at få foretaget en hjemmesynsprøve af mig skal du eller en pårørende kontakte mig og aftale et nærmere tidspunkt for en hjemmesynsprøve.

Ring 3210 6310

Praktiske informationer:

  1. Jeg kører fra Broager til hele Sønderborg og Aabenraa kommune.
  2. Jeg vil foretrække at gennemføre hjemmesynsprøven om morgenen.
  3. Hele mit besøg tager ca. 1 time, omfattende synsprøven, valg af brillestel og glas samt evt. henvisning til speciallæge og udfærdigelse af ansøgning til din kommune.
  4. Bruger du medicin vil det vil være en stor hjælp hvis du i forvejen kan lave en liste med de forskellige typer medicin du anvender eller har taget for nylig. Næsten al medicin har bivirkninger også på øjnene.
  5. Din generelle helbredstilstand er også interessant, specielt om du lider af sukkersyge eller anden stofskiftesygdom.
  6. Lider du af øjensygdom eller har der været øjensygdom i din famile?
  7. Kan du oplyse ca. hvor gammel din nuværende brille er eller hvornår du sidst har fået undersøgt dit syn hos optiker eller øjenlæge. Har du evt. en brillerecept fra tidligere ?
  8. En hjemmesynsprøve koster 350 kr. som du skal betale når jeg kommer til dig.
    Du kan betale kontant eller med dankort.
VelkommenBrilleLeif MobilSynsprøve /  Hjemmesynsprøver /  Kalender /

Copyright© 2000-2011 BrilleLeif® BrilleLeif og BrilleLeif logoet er registrerede varemærker tilhørende Leif Havshøj Larsen